top of page

Dit bedste år: 2022

Vil du have at dette år, bliver dit bedste hidtil? Nu er det bedste tidspunkt at skabe en ny begyndelse og overveje, hvad du ønsker af 2022.

Jeg bruger selv dette kraftfulde værktøj hvert år.

Nedenfor finder du spørgsmål, som udfordrer dig til at reflektere over det seneste år og som sætter tanker i gang om, hvad du ønsker dig af det nye år. Vi øger nemlig vores chancer for at opnå vores mål og drømme, når vi bliver bevidste og konkrete om, hvad vi vil.

Hvordan:
Jeg vil anbefale dig at lave en lille stund for dig selv, hvor du sætter dig ned i nogle behagelige omgivelser, med en varm kop te/kaffe, levende lys og noget dejligt musik i baggrunden.
Skriv svarene på spørgsmålene ned og vær så konkret som mulig. Tag den tid det kræver.

Jeg håber du bliver inspireret og opløftet af øvelsen - det gjorde jeg.

Jeg ønsker dig en rigtig god begyndelse!

Farvel 2021

  • Hvad var de største forandringer?
     

  • Hvad har jeg brugt mest tid på (udover mit arbejde)?
     

  • Hvad var den største udviklingsportal?
     

  • Hvad er jeg mest stolt af?
     

  • Hvad gjorde jeg, som overraskede mig?
     

  • Hvad er mine tre bedste minder fra 2021?
     

  • Hvad er det sværeste minde?
     

  • Hvor/hvornår gjorde jeg min energi lille?
     

  • Hvad er én af de største indsigter, jeg fik om mig selv?
     

  • På hvilke måder har jeg draget omsorg for mig selv og været god mod mig selv?
     

  • Hvad er det sjoveste minde?
     

  • Hvad er noget, jeg accepterede i 2021, som jeg ikke ønsker at acceptere i 2022?
     

  • Hvem og hvad har inspireret mig?
     

  • Hvordan brugte jeg min kreativitet?
     

  • Hvad var en god vane, jeg fik? 

     

Velkommen 2022

  • Hvad ønsker jeg at opnå i 2022?
     

  • Hvordan kan jeg få mere sjov og leg ind i 2022? Hvordan kan det se ud/hvilke tiltag skal jeg foretage?
     

  • Hvordan kan jeg få nydelse til at fylde mere?
     

  • Hvordan kan jeg invitere kærligheden endnu mere ind i 2022?
     

  • Hvordan kan jeg være endnu mere omsorgsfuld over for mig selv i 2022?
     

  • Hvad er nogle gode vaner, jeg gerne vil implementere i 2022?
     

  • Hvad vil jeg gerne være stolt af, når det nye år er omme?
     

  • Hvor ønsker jeg at være i mit liv ved udgangen af 2022?

    • Hvor er jeg?

    • Hvordan ser der ud?

    • Hvem er jeg sammen med?

    • Hvad laver jeg?

    • Hvor er jeg i min karriere?

    • Hvordan ser mine relationer ud?

  • Til næste nytår 2022/2023, hvad vil jeg gerne skåle på, at jeg er lykkes med?

bottom of page